Min far, Leif Paepke, havde klinik i Nykøbing Falster i 25 år. Hans forståelse for menneskers alsidige situationer, og til dels frustrationer, blev hurtigt en inspiration. Historien starter dog ikke med Leif, da jeg nu er 4. generation af Paepke massøerne.
Jeg gennemførte mit første kursus i Naturmedicin, Kost og Holistisk helbredelse allerede som 16-årig. Herefter tog jeg endnu et kursus i Alternative behandlingsformer, Ernæring, Massage og zoneterapi, hvor jeg endvidere tog en eksamen i Anatomi/fysiologi og Sygdomslære.
Herefter gik rejsen til England, hvor jeg brugte 6 måneder på et college for alternative behandlingsmetoder – med en holistisk tilgang. Jeg vendte dog hjem til mit kære Danmark, og gennemførte herefter uddannelsen som Zoneterapeut på Helseskolen i Søborg, hvor jeg ligeledes tog et kursus i Klassisk kinesisk øreakupunktur. Jeg har endvidere gode sundhedsfaglige kompetencer fra min tid i forsvaret, hvor jeg var sygepasser med tilknytning til Infirmeriet, samt mine to udsendelser til Balkan.
Rejsen er ikke slut, men jeg er nu vendt hjem til Falster, som danner rammerne om min familie og mit erhvervsliv. Her har vi hjemme – min kone, jeg og vores tre fantastiske børn.